Den folkekirkelige udviklingsfond

[StartprofilKeymaster]

At folkekirken er i krise er efterhånden er gammel nyhed og i takt med integreringsproblemer af et stigende antal nydanskere, ses der fra politisk side, på dette, med øget interesse og beklagelse. Helt tilbage i 2007, under Anders Fogs regering blev der således taget initiativ til at imødegå den meget triste tendens, gennem etableringen af ”den folkekirkelig udviklingsfond” hvorigennem kirken har kunnet søge økonomisk støtte til en række projekter. Interesserede kan læse om foden på kirkeministeriets webside. http://www.km.dk/ministeriet/udviklingsfond/

Et hurtigt besøg på websiden er nok til at slå fast at det ikke er udviklingen af vores nationale religion som der arbejdes på at udvikle, men hvad er det så? Sådan lidt overfladisk betragtet er det indpakningen der postes penge i, for om muligt at gøre indholdet mere ”spiseligt” og dermed populært. Som om Gud er en vare der skal sælges med glitter og glimmer. Tilbuddet må siges at være modtaget med pæn interesse da der har været afviklet op imod 200 projekter siden 2007 og fonden er stadig aktiv.

I 2017 er der udvalgt et særligt indsatsområde som kaldes: ”Kirken i samfundet”. Det omtales på kirkeministeriets webside således: ” Den Folkekirkelige Udviklingsfond forsætter i 2017 med temaet “Kirken i samfundet” som det særlige indsatsområde. Heri søger man at række en økonomisk hjælpende hånd til projekter, der dels omhandler den faldende dåbsprocent og dels udbreder kirkens kulturliv til gavn for sammenhængskraft i folkekirken.” Alene formuleringen af dette særlige indsatsområde afslører hvor alvorlig krisen er for kirken, men det som burde fange vores opmærksomhed mest, er den slående mangel på essens. Da jeg før skrev at det mest handlede om at indpakning var det en meget rammende betragtning. Se at få lokket nogle kunder ind i butikken, hen til døbefonden og få fælden klappet i. Få samtidig de nyindfangede menige til at forstå at de helst skal give en hånd med i det som kaldes kirkens kulturliv, som efterhånden må opfattes som sagens kerne. For at forstå det rigtigt er det altså meningen med fremtidens kirke skal opdyrke en pseudokultur hvor de menige skal svælge sig i sig selv. Lykkedes projektet, vil Gud snart kunne se på hvordan vi godt nok fester og dyrker en populistisk pseudokultur, mens indholdet langsomt syner mindre og mindre, for de nye ”kunder” som kommer til at overtage butikken, har jo lært det sådan.
Hvad er det for en mekanisme der har ramt kirkeministeriet? Er det berøringsangst i forhold til udvikling af kirkens indhold? Eller er det manglende tillid til kirkens folk at der ikke må udvikles på indholdet? Historisk set har kriser altid medført en udvikling, men måske mener politikerne at vi er blevet for dumme til den slags til? Jeg har ikke noget svar på disse spørgsmål, men må blot konstaterer at med de idiotiske tiltag som netop er i gang, vil kirken aldrig komme til at spille den rolle som vores politikere går og drømme om. Og efterhånden som det går op for gode danske borgere at folkekirken går mere op i at være populær frem for at udlægge Guds visdom, vil flere begynde at opfatte hele forestillingen lidt som en joke. Forstå dette som en venlig advarsel. Det er på tide at begynde at tænke sig om, på ny. Gud har aldrig brudt sig om glitter og glimmer.

[Forfatter]

Indlæg