Vær endelig IKKE som Gud!

Emne med seneste indlæg Fora Folkekirken Vær endelig IKKE som Gud!

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Profile photo of Startprofil Startprofil 8 år, 2 måneder siden.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #394
    Profile photo of Startprofil
    Startprofil
    Keymaster

    Jesus sagde at vi skulle være mod hverandre som vi ønsker andre skal være mod os selv. Hvorfor sagde han ikke bare at vi skulle forsøge at være som Gud, da Gud modsat ”den onde” pr. definition burde være godheden selv? Svaret ligger i at den fremstilling af Gud som herskede på Jesus tid desværre ikke fungerede som forbillede. Gud, som Han var fremstillet, var streng og straffende blandt andre frastødende ting.

    Nå, men hvad så nu efter kristendommen, renæssancen og reformationen. Ville Jesus stadig ikke kunne sige at skal forsøge at være og tænke som Gud? Sandheden er desværre denne at vi ikke har ændret ret meget på vores opfattelse af Gud.

    Grundlæggende hviler kristendommen stadig på den opfattelse at Gud mishages over os mennesker, og kun er villig til at lukke os ind i himmeriget fordi han har modtaget et offer. Førhen kunne offeret typisk være et lam, men ifølge folkekirken skyldes det nu at han modtog et menneske, nemlig Jesus, som offer.

    Folkekirken siger altså at uden et offer, Jesus, ville Gud ikke slippe os mennesker ind i Sit rige. Hvis vi skulle være som Gud ville det således være helt almindeligt at vi krævede offer af hinanden for, så til gengæld, at vi accepterer hinanden. Offeret kan endda være så stort som et menneskeliv. Presset fra indvandre i Danmark, kunne, hvis vi fulgte logikken til dørs, løses ved at vi kun lod en indvandre familie slippe ind i Danmark, hvis de fx ofrede deres ældste søn. Så var vi ikke længere vrede på den familie og skulle mene at resten af dem var ok. Hvilken logik.

    Den går jo tydeligvis ikke, og jeg må på det skarpeste fraråde mine medmennesker enhver tanke om at være som Gud, men måske er det ikke Gud der er noget galt med? Det kunne måske tænkes at det er vores opfattelse, og dermed også folkekirkens opfattelse af Gud der er noget galt med? At vi måske skulle se at få gjort op med den vanvittige ide at Gud nogensinde skulle have udtrykt, eller stået for, et ønske om at modtage et offer overhovedet. Vi skulle måske se at få tillagt Ham nogle egenskaber som i det mindste ikke er direkte ondskabsfulde!

    Så hvordan skulle Gud rigtigt være hvis vi satte spørgsmålet frit? Sikken en debat vi kunne få hvis vi gad (og turde?) tage dette spørgsmål op. Vi får nok ikke folkekirken med på legen. Det er jo en eksplosiv debat som sprænger hele vores kirkelige fundament i småstykker. Desværre!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Videre til værktøjslinje