Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af 
Christian Nicholas Eversbusch 5 år, 8 måneder siden.
-
Indlæg
-
LUTHER, LAMAEN OG FARISÆERNE
KOMMENTAR: Kritikerne af Dalai Lamas besøg er vor tids farisæere; de taler med stridens, ikke med kærlighedens tunge
af Christian Nicholas Eversbusch (cand.mag.)
“Og det skete, der han sad tilbords i Huset, see, da kom og mange Toldere og Syndere og sadde tilbords med Jesu og hans Disciple. Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: hvi æder eders Mester med Toldere og Syndere? Men der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Lægen behov, men de, som lide ilde”. Har kritikerne af Dalai Lamas tilstedeværelse i Christianskirken på Store Bededag fuld-stændig glemt disse ord af Jesus (Matthæus 9,10)? Ord af den mester, hvis nidkære tjenere de mener at være? Jesus sad til bords med samfundets udstødte – sognepræst Flemming Pless og biskop Normann Svendsen ‘sad til bords’ med en anerkendt forkæmper for fred. Og dog mener en række prominente, kirkelige debattører, at dette var skandaløst. Ja, for Lamaen er jo ikke kristen!Undskyld, men sagde disse kritikeres mester ikke også noget om, at “Enhver, der gør min Faders Vilje, denne er min Broder”? Og er der ikke ret bred enighed om, at Gud ønsker fred? Lamaen virker for freden, gør altså Guds vilje og må således gælde for enhver kristens bror. Hvorfor må han så ikke være i kirken? Eller er det mig, der tager fejl? Nå ja, jeg glemmer jo noget: det er Luther, der bestemmer, hvordan vi danskere skal forstå meningen med Jesu lære. Og Luther var ikke så begejstret for fred, nej, han gjorde mere ud af historien om “Guds ufortjente nåde mod fortabte syndere” – for nu at citere én af dem, der, her i bladet, har opbudt al sin lutheranske galde for at kritisere idéen om en fredskultur på evangelisk-luthersk grund.
Ok, Lamaen har ikke så meget at sige om forsoningslæren og retfærdiggørelsestroen – så han bør ikke prædike i Christianskirken. Sine ord om fred kan han altså tage med hjem til Tibet. Selv om de er nok så vise, er de nemlig ikke lutheranske. Men vent nu lidt! Står der ikke hos Jesus Sirak noget om, at “Al visdom kommer fra Herren”? At altså også den buddhistiske visdom må være af guddommeligt ophav? Jo, der gør! Men åh, nu glemmer jeg jo igen, at det er Luther, der bestemmer. Og han var jo heller ikke så vild med Jesus Sirak; nej, han sagde, han ikke rigtigt nåede op på de Hellige Skrifters niveau, og Sirak blev derfor apokryf – gemt lidt væk med andre ord.
Godt! Nu er jeg ved at være der – det er hverken Lamaen, Jesus Sirak eller Jesus af Nazareth, der bestemmer, hvad der er rigtigt; det er Luther. Og Luther nægtede sågar at have bordfællesskab med størstedelen af dem, der delte hans egen tro på Kristus – altså katolikkerne. Så hvor meget mere forbudt må det da ikke være at bede bønner med en Lama? Uha! Nej, man må lade være med at forbrødre sig for meget med anderledes troende. Det er sikrere at stå fast på sit eget og holde sin tro ren. Her kan vi lære noget af jøderne og muslimerne i Mellemøsten, for de er jo netop så rene og vedholdende i deres tro, at de ikke engang vil tale med hinanden. De foretrækker at sprænge hinandens familier i luften. Hvilket egentlig ikke er noget problem – religiøst set. For jøderne mener jo ikke, at Jahve bekymrer sig om særligt mange andre end jøder, og tilsvarende mener muslimerne, at det kun er muslimers ve og vel, der ligger Allah på sinde.
Her har vi endelig en opfattelse, Luther må kunne dele. For han sagde jo også, at alle andre end de rettroende vil brænde i helvede. Blot med den tilføjelse, at det for ham hverken var jøderne eller muslimerne, Gud udvalgte sig som sit rettroende folk, men de kristne. Og vel at mærke kun dé kristne, der troede på Luthers egen udlægning af Jesu liv og lære.
Men vent nu lidt! Er Jahve, Allah, Jesu Fader og Luthers gud i virkeligheden ikke én og samme – nemlig Abrahams gud? Og er Dalai Lama i virkeligheden ikke en god tjener for denne Abrahams gud, fordi han prædiker fred og fordragelighed – ligesom Jesus af Nazareth? Jo da!
Godt! Nu kan jeg altså drage konklusionen: Kritikerne af Dalai Lamas besøg er vor tids farisæere; de taler med stridens, ikke med kærlighedens tunge. De dyrker Luther, snarere end de dyrker Kristus, de ærer deres døde trosartikler, snarere end den levende Gud. Alt sammen uden at vide det. Ja, det er sådan, det hænger sammen.
– Bragt i Kristeligt Dagblad den 27. juni 2000
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.