TRO OG VIDEN

[Niels OlsenParticipant]

I Middelalderen mente de skriftkloge at Biblen rummede al den sandhed vi mennesker havde brug for, thi Biblen var jo Guds ord, hverken mere eller mindre. derfor blev folk som Galilei truet med et bogstaveligt bål, fordi de mente at jorden var rund og bevægede sig omkring solen, når Biblen nu sagde at den var flad og i midten af universet omgivet af syv himmelsfærer med sol, måne, fire planeter og en krystalhimmel, hvor fix stjerne sad så ganske fast. De nysgerrige måtte ikke dissekere døde mennesker for at studere lever og nyrer, thi Biblen sagde jo at Adam var lavet af ler og præsterne havde vitterligt jord i hovedet som deres stamfader.

Præsterne ønskede at TROEN rummede VIDENSKABEN, men så kom Immanuel Kant med en genial løsning for noget over 200 år siden, da han skrev sit hovedværk Kritik af den rene fornuft.
Heri siger han at virkeligheden tager form efter vores indretning fuldstændig som vandet tager form efter den flaske, hvorpå vi hælder det.
Vi skal sondre mellem vores oplevelsesverden og VIRKELIGHEDEN i sig selv.

Vores oplevelsesverden med alle de fænomener, som vi kan se, føle på, høre, måle og veje må og skal studeres af videnskaben, mens virkeligheden i sig selv høre metafysikken vort guds billede til. Måske er der en Gud, måske ikke, men derom kan vi ikke udtale os på basis af vores fornuft, der er formet af vore erfaringer.

Havde præsterne dengang taget mod tilbuddet havde verden sluppet for de uskønne angreb på Darwin og hans evolutionsteori, einstein havde ikke følt sig foranlediget til en tilføjelse til ALT ER RELATIVT , undtagen moralen.
Der findes stater i USA, hvor darwin IKKE må komme på skoleskemaet og nu vil den rettroende muslim erdogan også forvise ham fra Osmannernes imperium.

Naturligvis skal religionen kunne rumme videnskaben, men ikke ved at fornægte den.

[Niels OlsenParticipant]

Læser man trosbekendelsen i den danske folkekirke så rummer den jo både djævel, fader, søn, jomfru Maria og Helligånd, men hvilket billede får vi af universet, når man hører ordene: “opfaren til Himlen, hvorfra Han siddende ved Gud fader den almægtiges højre hånd skal komme at dømme levende og døde”

Åh ikke blot himlen aftegnes som et fysisk STED oppe i luften, men man får også indtrykket af en menneskelignende Gud , måske gammel man med hvidt skæg. Nå det er bare mine associationer. Gad vide om der er nogle eftertænksomme mennesker blandt præsterne, der messer bekendelsen og de pæne kirkegængere, som lytter, ja altså andre end mig, der gider tænke over selveste vores trosbekendelse, nå ikke vores, thi jeg meldte mig ud af kirken, fordi jeg tænkte.

[Forfatter]

Indlæg