Ateister siger, meld dig ud

[StartprofilKeymaster]

Anders Stjernholm, Formand for Ateistisk Selskab har sendt mig følgende skrivelse til en klumme. Desværre har jeg ikke fået oprettet en afdeling til klummer og den kampagne der kørte da “klummen” blev skrevet har været forbi længe. Jeg tillader mig derfor at bringe skrivelsen her, præcis som den er modtaget i foråret:

Anders Stjernholm skriver:

Debat er ikke kirkens ven

En side som Kirkedebat.dk giver mig håb som aktiv ateist. Fordi jeg mener, jeg har ret. Eftertænksomhed og fordybelse – som debat jo er et udtryk for – vil nemlig altid favoritisere den, der har ret. Derfor står religionerne overfor et hårdt århundrede.

Af Anders Stjernholm, formand, Ateistisk Selskab

En påstand, ateister hører fra kirkens autoriteter er, at vi på en eller anden måde er overfladiske, materialistisk eller mangler dybde, fordi vi ikke umiddelbart har en metafysiske eller åndelig dimension i vores verdensbillede.

Som domprovst Thomas Frank formulerede det i respons til Ateistisk Selskabs kampagne http://www.udmeldelse.dk: “Det er bekymrende, at det er blevet så let for os i dag via nettet at klikke os væk fra hinanden.”
Ja, hurtige og impulsive beslutninger kan vi i dag handle på meget hurtigere end før i tiden. Men det er samtidig blevet meget lettere at klikke sig til viden og indsigt. Og det er ikke mindst blevet nemt at dele sin viden og indsigt i offentlige fora, hvor de kan udveksles, kritiseres, debatteres og – ikke mindst – ændres. For forandringen er kernen her.

Samfundet zapper
Thomas Frank uddybede sin pointe i Radio24syv. Og jeg har også hørt den fra mange af mine onkler og andre representanter fra den ændre generation: Vi er blevet et samfund af zappere, som aldrig fordyber os i noget.

Jeg vil påstå det stik modsatte: Fordybelse har aldrig haft det bedre i verdenshistorien! Vi læser og ikke mindst skriver i ti-folds flere meninger, holdninger og argumenter end nogensinde før. Eftertænksomheden har aldrig haft bedre vilkår – hvilket naturligvis er dårlig nyt for letkøbte gætterier og nemme svar. Når alle holdninger bliver testet, vil kun de brugbare og valide holdninger bestå. Det er sådan fremskridt skabes.

Derfor regner vi aktive politiske ateister religion for at være en bremseklods for progressiviteten. For religion giver forrang til visse ideer. Disse moralske pegepinde bliver løftet op til en status af hellige – og derfor urørlige for den daglige debat. Homoseksualitet er ikke orden – for det står i en hellig bog. Derfor. Sådanne herligheds-stempler duer ikke længere i informationsalderen, hvor alle ideer bliver kastet i eftertænksomhedsmøllen. Derfor står religionernes homofordønmelse overfor en massiv forandring internationalt i disse år. Og kvindesynet, det monogame samliv og ritualer som dåb, konfirmation og den religiøse begravelse står forrest i køen til møllen.

Min optimisme lider dog af og til nogle hak, når jeg ser, hvordan folk søger imod online ekko-kamre, hvor de kan få deres nuværende holdninger bekræftet. Men med de seneste årtiers accelleration i udvekslingen af tanker, kan jeg ikke se religionernes letkøbte gætterier bestå.

Anders Stjernholm
Formand, Ateistisk Selskab

[StartprofilKeymaster]

Anders Stjernholm skrev: Derfor regner vi aktive politiske ateister religion for at være en bremseklods for progressiviteten. For religion giver forrang til visse ideer. Disse moralske pegepinde bliver løftet op til en status af hellige – og derfor urørlige for den daglige debat. Homoseksualitet er ikke orden – for det står i en hellig bog.

Jeg er helt enig med Andes i den problemstilling han fremstiller her. Dog deler jeg ikke hans ønske om at vi alle sammen melder os ud af folkekirken, da jeg både tror på Gud samtidig med jeg gerne tildeler Ham (Gud)den platform, folkekirken som institution må siges at være, til at virke ud fra.

Som jeg opfatter Gud, bryder Gud sig, ligesom Anders, sig heller ikke om alt det der begrænser vores frihed, hvorfor folkekirken bør udvise 100% tolerance overfor homoseksuelle.

Afskaffer vi folkekirken, vokser der bare noget andet ubehageligt frem og tager pladsen, for dårligere alternativer er der rigeligt af. Set i forhold til det samlede udbud af religiøse foretagender, har folkekirken rigtig mange fortrin, men inden vi kan forbedre den, er vi nødt til at have en åben og fri debat om hvilken rolle vi tildeler Gud. Hvor bliver Han forstået og ikke mindst, hvor bliver han misforstået.

• Dette svar blev ændret 7 år, 10 måneder siden af  Startprofil.
• Dette svar blev ændret 7 år, 10 måneder siden af  Startprofil.

[StartprofilKeymaster]

Så er den gal igen. Eller sagt lidt anderledes. Problemet fortsætter. Danmarks befolkning melder sig ud af folkekirken, og igen i dag blev sagen taget op i nyhederne på Tv2 News.

Ingen, groft sagt, vil debattere folkekirken her på kirkedebat.dk og det er jeg ked af. Hvorfor ikke, når der nu er mere brug for det end nogensinde? Forummet er endda åbnet for at rede folkekirken, ikke for at ødelægge eller nedlægge den. Nuvel, jeg erkende at jeg ønsker der skal ske nogle forandringer, men hvordan kan det nu også være så forfærdeligt? Intet er statisk og uændret i en grad som vi ser det i folkekirke, så en hvis nytænkning må da virkelig være på sin plads.

Jeg synes vi ikke bare skal redde folkekirken. Min intention handler om meget mere, for hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Har vi ikke også et samfund og en kultur som trænger til kunstigt åndedræt? Som demokrat føler jeg mig presset af grupperinger som tilsyneladende har sat sig i hovedet at nedbryde den vestlige verdens demokratiske traditioner og dermed kultur. Angrebene kommer såvel indefra blandt vores egne borgere, men så sandelig også udefra. Og grupperne som fx islamisk fundamentalisme benytter sig i høj grad af at på råbe sig religiøse bevægegrunde. Den binding som findes mellem den vestlige kultur og kristendommen gør det utænkeligt at menige muslimer ikke vil opleve en alliance mellem disse to instanser uanset hvor meget vi ændrer på indpakningen af kristendommen. Vi bliver nødt til at ændre på indholdet også hvis vi skal virke appetitlige på ganske almindelige mennesker overalt i verden. For mindre kan kravet til en fornyelse ikke være. Skal folkekirken forny sig selv bør vi selvfølgelig sætte alle sejl til og skabe os selv en religion som i den grad vækker opsigt og længsel efter selv at få lov til at være en del af dette herlige religiøse fællesskab. Hvad ellers?

En reformation betyder også at vi vil få en platform hvorfra vi kan gå ud og sige alle de rigtige ting som der er brug for i den turbulente verden vi lever i. Jeg ønsker på ingen måde at kirken skal have nogen politisk magt overhovedet, men derimod den langt vigtigere magt som kun en folkebevægelser giver os. Når masserne først er med på ideen, vil kirkens ord automatisk vække genklang og sikre alt den indflydelse nogen præst eller biskop kunne ønske sig, men det haster. Gør vi ikke noget snart, fortsætter udviklingen med det resultat at kirken snart er skrumpet ind til ingenting og hvilken glæde har vi af det?

Jeg tænker det måske ikke skal så meget til for at købe os selv lidt ekstra tid, for mange medlemmer er formegentlig parat til lige at klappe hesten, hvis de vejrer morgenluft. Hvis kirken internt for eksempel selv meldte ud at en reformation er både uundgåelig og samtidig til debat. Simpelthen satte sig for at ruske op i alle landets kvikke hoveder og få vakt deres interesse for dette århundredes væsentligste debat, som skal skabe en etisk platform med henblik på at føre an de næste 2-3 hundrede år – globalt! Bare det at vi tør åbne debatten, føre den ud af fakultetet og videre ud i pressen, vil formegentlig starte en lavine, og skrive os ind i historiebøgerne.

Alt hvad vi behøver gøre er at lægge alle personlige interesser væk, og se på verden globalt. Den nye religion skal som punkt 1. tage udgangspunkt i menneskeheden og ikke en enkelt kultur, ideologi, race, klasse eller hvad man ellers kan finde på. Den skal tildeles alle mennesker på jorden på lige vis og sættes sig et overordnet mål om global fred og sameksistens, med respekt for den enkeltes ret til 100 % at bestemme over sin egen religiøsitet. Jeg tænker Jesus gerne deltog i denne debat hvis han levede i dag. I hvert fald savner jeg ham, men det bringer ham jo nok ikke til live igen 

• Dette svar blev ændret 7 år, 2 måneder siden af  Startprofil.

[Forfatter]

Indlæg